Radikal Ungdom vil berige fødevarer med D-vitamin

image1
(Hvis det stod til Radikal Ungdom, skulle vores mælk indeholde nok D-vitamin til at dække det daglige behov hos danskerne.)


Der skal tilsættes D-vitamin i vores fødevarer, lyder et forslag fra Radikal Ungdom. Forslaget er ikke gennemtænkt, mener chefkonsulent i Landbrug og fødevarer.

-af Aske Chiko

Et nyt forslag fra Radikal Ungdom skal gøre det obligatorisk at tilsætte D-vitamin i vores basisfødevarer. Det drejer sig om produkter som mælk, brød og ost. Danskerne har i gennemsnit en for lav koncentration af vitaminet, og forskning har vist, at det kan være sygdomsfremmende.

Arla og Schulstad har tidligere forsøgt at lancere beriget mælk og brød, men droppede sidenhen produktionen grundet manglende salg. Danskerne foretrak de ”normale” produkter. Formand i Radikal Ungdom i Århus Andreas Gram Drachmann mener, at det skyldes forbrugernes manglende åbenhed over for nye tiltag:

”Kravet skal gælde for alle danskproducerede mælkeprodukter, så der vil ikke være mulighed for at vælge alternativer. Fravalget dengang handlede ikke om smagen, men om at det var nyt. Det var mange danskere, der var usikre på, hvad det indebar.”

 

Ikke et EU-krav

Forslaget skal ifølge Drachmann ikke gælde udenlandske produkter. Det betyder, at der eksempelvis ikke vil være krav til importerede mejeriprodukter, og det kan påvirke konkurrencen på markedet.

Chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer Morten Damkjær Nielsen sår tvivl om forslaget. Der vil stadig være et billigere alternativ til den berigede mælk, da det kun er danske producenter, der er omfattet af kravet. Samtidig peger udspillet ikke på, hvem der skal betale omkostningerne.

”Det kan koste penge, fordi der er omkostninger ved at gøre det, men også hvis der er negativ forbrugerreaktion. Hvis man beriger nogle fødevarer, og folk fravælger det, har man ikke opnået noget som helst,” forklarer han.

 

Dansk mælk sælger

For at undgå negativ forbrugerreaktion foreslår Radikal Ungdom, at de D-vitaminholdige fødevarer får offentlige tilskud. På den måde vil de danske varer kunne konkurrere med billigere alternativer fra udlandet.

”Jeg tror det er en god ide for danske mejerister. Om der så skal være nogle tilskud fra staten – det ville jeg ikke have noget imod. Så får de udenlandske produkter ikke en konkurrencemæssig fordel,” siger Drachmann og fortsætter:

”Det kunne med fordel komme fra, at man beskar noget landbrugsstøtte. Jeg tror, der er en forretningsmæssig fordel i, at kunne kalde sit produkt danskproduceret. Frisk mælk vil stadig have den fordel at det er dansk.”

________________________

Andreas Drachmann tror ikke at danskerne vil foretrække mælk fra udlandet, da dansk mælk er et stærkt brand. Undersøgelser viser også at danskerne foretrækker lokale varer.